Kombineret bolig- og erhvervsejendom på butikstorvet i Elling
Har du en god ide til etablering af fx en ny forretning, en klinik eller kontorer i Elling eller har du et ønske om større/mindre lokaler i forhold til arealerne som du allerede har....så bør du kigge nærmere på Grundvigsvej 1A.
Ud over en super fin og rummelig villa på 179 m² får du her 136 m² erhvervsarealer i en rigtig god stand, med en særdeles synlig beliggenhed på butikstorvet i Elling og kundeparkering lige udenfor døren.
Erhvervsdelen indeholder: Ca. 110 m2 renoveret butiks-/erhvervslokale med troldtekt lofter, god loftsbelysning, personale køkken, kunde indgang samt pæn gulvbelægning. I de 2 gode vindues sektioner er der fine udstillingsmuligheder - Godt lyst kontor - Flot kundetoilet med klinkegulv - Fordelingsgang.
Boligen indeholder: Entre med klinkegulv og videre adgang til boligen - Gæstetoilet med klinkegulv - Bryggers med klinkegulv og plads til vaskemaskine og tørretumbler - Lækkert køkkenalrum med gulvvarme, åben forbindelse til opholdsstue og dejligt lysindfald fra det store ovenlysvindue. Køkkenet er i 2017 blevet udskiftet til et flot og tidløst køkken fra Kvik med klassiske hvide fronter. Også i 2017 blev gulvet i køkken, alrum og stue efterisoleret - Opholdsstue med udgang til udestue hvorfra der er videre udgang til en flisebelagt og lukket terrasse.
Separat afdeling som indeholder: Flot badeværelse med spa, bruseniche, væghængt toilet, håndklædetørre samt klinkegulv med gulvvarme - Soveværelse med indbyggede skabe og udgang til terrasse - 2 børneværelser indbyggede skabe - Badeværelse med bruseniche, væghængt toilet samt klinkegulv med gulvvarme.
Grunden er på 817 m² og foruden parkering i carporten er der masser af parkeringsmuligheder på de granitskærv belagte arealer med indkørsel fra Tuenvej.
Ejendommen er blevet tilsluttet fjernvarmeforsyningen og energimærket er i kategori C.