Kilden - 3 børneværelser, 2 badeværelser og swimmingpool fra 2018
Dejligt beliggende på en 912 m² stor grund i Kilden finder I denne vinkelbygget gulstensvilla, som er opført i 1975, og som er med et boligareal på 186 m² + en dejlig udestue på 32 m² samt en muret garage på 31 m². Villaen er, siden den nuværende ejer overtog den, blevet forbedret på rigtig mange område, bl.a. er tagbelægningen i 2012 blevet udskiftet til et Decra tag ligesom villaens gavle blev udskiftet til den vedligeholdelsesfrie HardiePlank.
Villaen indeholder: God entre med klinkegulv og dørparti i træ/alu fra Rationel - Kombineret spise- og opholdsstue med brændeovn fra 2012, klinkegulv, vandskuret vægge og direkte udgang til fantastisk skøn og rummelig udestue - Udestue med trægulv, 3 ovenlysvinduer og havkig - Køkken med kogeø, klinkegulv samt dejligt lysindfald fra lysskakten via Velux ovenlysvinduet - 2 gode børneværelser med trægulve - Badeværelse (fra 1998) med klinkegulv med gulvvarme samt bruseniche - Bryggers med klinkegulv, bord med vask, plads til vaskemaskine og tørretumbler samt udgang til gårdhaven og swimmingpoolen via et træ/alu dørparti fra Rationel.
Forældreafdeling som indeholder: Børneværelse med trægulv - Soveværelse med trægulv, skydedørsgarderobe og direkte udgang til badeværelse - Badeværelse (fra 1998) med klinkegulv med gulvvarme, bidét samt bruseniche.
I 2018 blev den gamle og større swimmingpool fra 1986 nedlagt og der blev opbygget en helt ny og etableret nyt pumperum, nye rør, sandfilter, pumpe, liner, pool-stige og belægningsten i hele pool-området. Det nye pool-cover er leveret af Studsgaard og giver sikkerhed for børn og det er nemt at rulle over for at holde poolen ren ligesom det medvirker til at holde på varmen.
Både udestuen og swimmingpoolen er kæmpe aktiver om sommeren og naturlige samlingssteder når fx venner og familie er på besøg.
Villaen opvarmes med naturgas og gaskedlen er fra 2016.
For børn og/eller børnebørn ligger der en god legeplads på arealet bag ved villaen.