246 m² herskabsvilla tæt på vandet
Drømmer du om, at bo i naturen tæt på vandet, og samtidig have mulighed for at sætte dit eget præg på boligen - så får en enestående mulighed her, da vi nu udbyder denne 246 m² store herskabsvilla til salg. Villaen er beliggende med udsigt til vandet og der er ikke langt ned til en forfriskende dukkert i havet.
Palmestranden med beachvolleybane, håndboldbane, tangparasoller, solvogne samt Rønnerhavnen med bl.a. jollehavn, samt ro- og kajakklub, skole, indkøb og centrum kan nås på ca. 5 - 6 minutter på cykel.
I årene 1627 - 1629 blev Fladstrands første fæstningsanlæg, Nordre Skanse, bygget under Trediveårskrigen, og villaen ligger kun et stenkast fra dette historiske vingesus.
Villaen er beliggende på en 890 m² stor syd-/øst vendt grund, som grænser op til et grønt friareal. Haven er anlagt med stor græsplæne og flere hyggelige flisebelagte terrasser, hvor der er rig mulighed for at nyde sommerens solrige dage. Endvidere er der en stor dobbelt carport med indbygget udhus.
Velkommen indenfor i denne skønne bolig, som i stueplan indeholder: Stor hall med klinker og elegant trappe til 1. sal - Mindre kontor - Badeværelse med gulvvarme og bruseniche - 3 gode og store værelser - Bryggers med langt bordareal med vask samt adgang til fyrrum/værksted med oliefyr og plads til vaskemaskine.
1. sal indeholder: Køkken med spiseplads - Stort soveværelse med skabe og udgang til fransk altan samt direkte adgang til badeværelse - Lyst badeværelse med gulvvarme og bruseniche - 3 stuer i forlængelse af hinanden, hvorfra der er adgang til syd-/østvendt og delvist overdækket altan, hvor man kan nyde den helt fantastiske udsigt over det grønne friareal og havet.
Villaen er i 2013 blevet hulmursisoleret.
En virkelig skøn villa, som med en god omgang opdatering kan danne nogle fantastiske rammer for en ny familie, så bestemt et besøg værd!!