Pragtfuld udsigtsvilla på 1.788 m² skøn grund i Kilden
Denne villa byder på en FANTASTISK boligoplevelse. Fra både huset og det store terrasseareal kan I nyde en imponerende udsigt over vandet og på klare dage endda et kig til Læsø. Mod vest afrundes det smukke, kuperede landskab af det ikoniske Cloostårn, der rejser sig markant i horisonten.
Boligen rummer 148 m² og fremstår indflytningsklar efter en omfattende modernisering i 2009. Her blev der etableret to nye badeværelser, nyt køkken, nyt listetækket tag, gulvvarme, Velfac træ/alu-vinduer, massive asketrægulve, nye klinkegulve samt opdateret elinstallation.
Udvendigt er villaen vandskuret med hvid Skalcem 2000 og efterfølgende malet med Skalcem 100. I kombination med det sorte listetækkede tag og de antracitgrå aluprofiler fremstår huset moderne, tidssvarende og harmonisk.
Indretningen byder på en præsentabel entré med skydedørsgarderobe og klinkegulv med gulvvarme. Herfra åbner boligen sig op i et fantastisk køkken/alrum/stue-miljø med synlige hanebånd, troldtektlofter, loftshældning, gulvvarme og store østvendte vinduespartier, der lader den smukke udsigt strømme ind. Køkkenet står som et klassisk, tidløst og grebsfrit design i hvide, glatte fronter. Hertil kommer et stort og lækkert badeværelse med rummelig bruseniche, gulvvarme, troldtektloft med spots, god skabsplads og væghængt toilet. Desuden findes et børneværelse med trægulv og skabsplads samt et soveværelse med skydedørsgarderobe.
Den separate ungdomsafdeling rummer to gode værelser med trægulv, et badeværelse med bruseniche og gulvvarme samt en praktisk mellemgang, der skaber en ideel og privat afdeling til familiens unge.
Udendørs mødes I af en bred indkørsel fra 2010, som fører til både en muret garage på 27 m² og en carport på 21 m². Indkørslen fungerer samtidig perfekt til boldspil, basketball eller hockey, mens de voksne kan nyde udsigten fra den afskærmede terrasse
Villaen opvarmes med fjernvarme og energimærket er i kategori B.
Kildenområdet er kendetegnet ved store grunde, fredelige omgivelser og den nemme adgang til den omtrent 100 år gamle Vandværksskov, hvor der er rige muligheder for gåture, mountainbike og motionsløb i naturskønne omgivelser.

































