Udsigtsvilla i Gl. Kilden 249 m² med skov som nabo
Højt beliggende i det attraktive område Gl. Kilden finder I denne præsentable og velholdte villa på 249 m² med Vandværksskoven som nærmeste nabo. Her bor man smukt i de bløde bakker vest for byen, omgivet af fredfyldt natur og med direkte adgang til kommunens store skovarealer. Området indbyder til et aktivt udeliv med stisystemer gennem både boligkvarter og skov, perfekt til gåture, løbeture og vandreture. I nærområdet ligger det historiske Cloostårn og den mere end 100 år gamle Vandværksskov, som byder på utallige smukke naturoplevelser.
Villaen er opført i 1966 på en 2.145 m² stor grund, der grænser direkte op til skoven. Herfra er der en storslået udsigt over Frederikshavn, Kattegat, marker og skov. I 2019 blev der tilføjet et smukt orangeri ved den store udsigtsterrasse, som forlænger sommeren og skaber en vidunderlig oase med ro og lys. Til ejendommen hører desuden både en rummelig, integreret 36 m² stor garage med to porte og et udhus på 20 m², som giver ekstra plads til opbevaring, hobby eller værksted.
Indenfor byder villaen velkommen i en lys og venlig entré med god garderobeplads, hvorfra man træder ind i det store og indbydende køkken/alrum. Her er der lagt flotte, polerede italienske klinker, og de store vinduespartier sikrer et imponerende lysindfald og en panoramaudsigt, der kan nydes året rundt. Fra køkkenet er der udgang til den store træterrasse, hvor udsigten strækker sig fra by og hav til marker og skov.
Boligen rummer desuden en lys fordelingsgang, et gæstebadeværelse, to gode værelser, et hyggeligt opholdsområde med bar og direkte adgang til den sydvendte gårdhave, et stort soveværelse med skabsvæg samt et badeværelse med dobbeltvask og rummelig bruseniche. Stuerne er placeret, så udsigten kan nydes i fulde drag, og opholdsstuen byder på en stemningsfuld pejseindsats samt adgang til et ekstra værelse eller kontor.
Grunden er anlagt med grønne plæner, smukke buske og farverige blomster, og i den lukkede, sydvendte gårdhave kan man opholde sig helt uforstyrret og nyde de lange sommeraftener i fuld fred og ro.
Ejendommen fremstår som en særdeles velopført og løbende moderniseret villa, opført i solide kvalitetsmaterialer og med sans for detaljer en bolig, der kombinerer natur, udsigt og komfort på smukkeste vis.
På energisiden er ejendommen både effektiv og tidssvarende. Der er installeret solceller fra 2012, og huset opvarmes via en luft-til-vand varmepumpe, som sikrer en økonomisk og miljøvenlig varmeforsyning. I stuen suppleres varmen af en luft-til-luft varmepumpe, der giver hurtig og fleksibel opvarmning. Hele villaen har gulvvarme, med undtagelse af de to børneværelser, og alle vinduer er udstyret med 2-lags energiruder, hvilket bidrager til et behageligt indeklima og et lavt energiforbrug.

































