Herskabsvilla med en fantastisk havudsigt direkte ud til Nordre Skanse i Frederikshavn
Med en helt enestående beliggenhed direkte op til Nordre Skanse og blot få skridt fra vandkanten udbydes nu denne sjældent udbudte og arkitektonisk markante villa. Her bor du i første række til havet med en betagende panoramaudsigt over Kattegat, Hirsholmene, Nordre Skanse og Frederikshavns levende havneområde et udsyn, der ændrer karakter med årstiderne og skaber en helt særlig stemning året rundt.
Ejendommen blev opført i 1949 som det første hus mod vandet på Nordre Skanse, opført af Bjerregaard-familien og tegnet af arkitekt Leopold Teschl. Allerede dengang var beliggenheden og udsigten det bærende element, og huset er siden udbygget og forfinet med stor respekt for den oprindelige arkitektur. I 1956 blev villaen udvidet med kontor og spisestue ligeledes tegnet af Leopold Teschl og i 1972 kom den smukke tilbygning mod vandet til med udestue og pejsestue, udført af arkitektfirmaet Jensen & Nygaard.
I perioden 20092011 gennemgik ejendommen en gennemgribende og kompromisløs totalrenovering, tegnet af arkitekt Karsten Hvid Jepsen, Skagen, med det klare mål at dreje huset mod havet og skabe en moderne, tidssvarende bolig, hvor lys, udsigt og funktionalitet går op i en højere enhed. Resultatet er en bolig, hvor arkitektur, materialevalg og rumforløb er gennemtænkt ned til mindste detalje.
Villaen fremstår i dag i særdeles flot stand og byder på to fulde etager med en optimal planløsning.
Stueplan byder på en indbydende hall med adgang til tre gode værelser, et stilrent badeværelse med bruseniche, praktisk bryggers med udgang til udhus samt viktualie-/vinkælder. Etagen fungerer perfekt som separat soveafdeling eller til gæster og børn.
Via trappen nås førstesalen, hvor boligens opholdsrum folder sig ud og udsigten for alvor kommer til sin ret. Her mødes man af en elegant forstue med dobbelte glasdøre, der åbner op til det store og lyse køkken-alrum. Køkkenet er fra JKE Design og udført med en eksklusiv massiv egetræsbordplade fra Aalborg Træindustri. Opholds- og spiseområdet er placeret, så udsigten over havet, havnen og byen bliver en naturlig del af hverdagen. Herfra er der direkte udgang til en sydøstvendt tagterrasse, hvor solen og udsigten kan nydes fra morgen til aften.
På etagen findes desuden badeværelse med bruseniche, kontor samt værelse med egen balkon.
Renoveringen omfatter bl.a.:
Nyt tag med undertag og nye tegl
Nye træ/alu-vinduer og døre fra Rationel
Facadepuds i Skalcem samt netpuds mod øst
Hulmursisolering
Ny kloak- og brøndløsning
Komplet ny el-installation med IHC
Danfoss jordvarmeanlæg med nedgravede slanger i haven
Nye badeværelser og køkken
Sildebensparket i hele 1. sal
Nyetableret tagterrasse
Gennemtænkt indretnings- og farvekoncept udført af Helberg Design, Frederikshavn
Beliggenheden er helt i særklasse med Nordre Skanse som nabo, kort gåafstand til bymidten, Palmestranden og havnen samt kun få minutters kørsel til E45.
Dette er en sjældent udbudt villa, hvor beliggenhed, arkitektur, historie og moderne komfort smelter sammen i en boligoplevelse ud over det sædvanlige.
Skal opleves








































