Villa på 117 m² beliggende i den sydlige del af Frederikshavn
Beliggende i den sydlige del af Frederikshavn og i kort afstand til blandt andet skole, dagligvareindkøb og busforbindelser udbydes nu denne velholdte rødstensvilla på 117 m² med tilhørende carport, udhus og overdækket areal.
Villaen er opført i 1985 og er beliggende på en 431 m² stor grund med en særdeles hyggelig og vestvendt terrasse, flisebelagt indkørsel, græsplæne samt enkelte træer, buske og bede, som skaber et hyggeligt og overskueligt uderum.
Boligen indeholder: Soveværelse med skydedørsskabe Badeværelse med bruseniche samt klinker på både vægge og gulv Entre 2 værelser Bryggers med klinkegulv, bord med vask samt plads til både vaskemaskine og tørretumbler Køkken i åben forbindelse med alrum adskilt af halvmur Lyst alrum med gulv-til-loft-vinduesparti i hele rummets bredde samt hæve-/skydedør med udgang til terrassen. Fra alrummet er der dobbelte glasdøre til opholdsstuen.
Opholdsstuen byder på et skønt lysindfald fra den tilbyggede glaskarnap med foldedøre i glas, som skaber en fin overgang mellem inde- og udeliv og giver direkte adgang til den vestvendte, flisebelagte terrasse. I stuen findes desuden loftindbygget luft-til-luft-varmepumpe samt brændeovn.
Fra terrassen er der adgang til overdækkede arealer velegnet til opbevaring af brænde og haveredskaber samt adgang til redskabsskur og den tilhørende carport.
Ejendommen har en attraktiv størrelse og henvender sig særligt godt til køberen, der ønsker at downsize, til forældrekøb eller til omvendt forældrekøb, hvor boligen kan danne rammen om en tryg og overskuelig lejesituation for forældre.
Villaen opvarmes med elvarme suppleret af brændeovn samt loftindbygget luft-til-luft-varmepumpe. Ifølge energimærket er loftsrummet over den oprindelige beboelse isoleret med 300 mm mineraluld, mens loftet i tilbygningen skønnes isoleret med 250 mm mineraluld. Vinduerne er jf. energimærket monteret med både trelags- og tolags energiruder.
































