Margrethevej 13
- Pris 695.000 kr.
- Boligareal m² 83 m²
- Grundareal m² 679 m²
- Værelser 1



























Her får du virkelig meget bolig for pengene! På Sindalvej i Jerup udbydes denne hyggelige og velindrettede etplansvilla med et boligareal på 152 m², en dejlig grund på 928 m² og ikke mindst særdeles gode garage- og udendørsfaciliteter. En ejendom, der byder på masser af plads, en god og fleksibel indretning samt skønne rammer for både hverdag og fritid.
Villaen er opført i 1960 og om-/tilbygget i 1999. Ejendommen fremstår med gule facader, rødt tegltag og hvide plastvinduer fra 1997. Boligen er gennemgående lys og indbydende med en hyggelig atmosfære, og udenfor venter en velanlagt have med flere dejlige terrassemiljøer, hvor udelivet kan nydes i fulde drag.
Indvendigt byder boligen velkommen i en entré med adgang til fordelingsgang. Herfra er der forbindelse til boligens værelsesafdeling med et godt soveværelse, et regulært værelse samt et mindre kontor, der også kan anvendes til eksempelvis hobbyrum. I fordelingsgangen er der desuden indrettet en praktisk kontorplads.
Badeværelset er indrettet med bruseniche og badeværelsesmøbel samt gulvvarme, der kan opvarmes med både el og naturgas.
Boligens naturlige samlingspunkt er den dejlige opholdsstue med et behageligt lysindfald fra vinduespartierne. Her er god plads til både sofagruppe og hyggelige læsehjørner, mens brændeovnen fra 2023 bidrager med varme og stemning i de køligere måneder. Fra stuen er der direkte udgang til en dejlig, afskærmet terrasse, hvor inde- og udelivet smelter naturligt sammen.
Herudover finder I et stort værelse/spisestue. Rummet giver samtidig mulighed for en fleksibel indretning, idet det også vil kunne anvendes enten som spisestue eller som et godt ekstra værelse, eksempelvis børneværelse, gæsteværelse eller kontor, alt efter behov.
Køkkenet er indrettet med hvide HTH-elementer fra 2008, dog med bevarelse af de oprindelige overskabe. Køkkenet fremstår lyst og funktionelt med gode arbejdsflader, rigelig skabsplads og en hyggelig spiseplads til hverdagens måltider.
Fra entréen er der endvidere adgang til et rummeligt og praktisk bryggers med vaskefaciliteter, bordplads og gode opbevaringsmuligheder.
Et af ejendommens helt store aktiver er den 38 m² store indbyggede garage med brændeovn, elbetjent hejseport og gode muligheder for både parkering, værksted, hobbyaktiviteter og opbevaring. Hertil kommer en rummelig dobbelt carport samt et overdækket areal med et tilhørende skur på ca. 10 m² i forlængelse heraf. Samlet set er der således særdeles gode forhold for familien med flere biler, ligesom der er rigelig plads til både hobbyaktiviteter og praktisk opbevaring. Der er desuden installeret en elbillader, som er lejet.
Udendørs venter en skøn og velanlagt have med græsplæne, blomstrende buske, træer og grøn beplantning, som skaber en dejlig privat atmosfære. Haven byder på flere hyggelige opholdspladser og terrasser, så der er rig mulighed for at finde både sol og læ dagen igennem.
Særligt skal fremhæves den skønne overdækkede terrasse på 24 m², der er indrettet som et indbydende udendørs opholdsrum med god plads til både spisebord og loungemøbler. Her kan sommerens hyggelige aftener fortsætte, længe efter duggen er faldet, og skulle en regnbyge melde sig, kan man stadig sidde i tørvejr og nyde udelivet. Et fantastisk samlingspunkt for familie og venner, hvor grillmiddage, hyggelige stunder og lange sommeraftener får de bedste rammer.
Hertil kommer yderligere flisebelagte terrasser omkring huset samt et drivhus, der giver gode muligheder for den haveinteresserede.
Et aktivt lokalsamfund tæt på natur og strand
Jerup er en hyggelig stationsby med et godt lokalt sammenhold og en attraktiv beliggenhed mellem Frederikshavn og Ålbæk. Fra ejendommen er der kort afstand til Jerup Station med togforbindelser mod både Frederikshavn og Skagen, ligesom der er gode indkøbsmuligheder i de nærliggende byer.
Byen har et velfungerende og aktivt foreningsliv med blandt andet Jerup Idrætsforening, Jerup Landsbycenter og en engageret borgerforening, der med forskellige aktiviteter og arrangementer er med til at skabe liv og fællesskab i byen.
Samtidig er der kort afstand til skønne naturområder og de dejlige badestrande ved Ålbæk Bugt, hvor man kan nyde lange gåture, friske dukkerter og den nordjyske natur.
Her får man således mulighed for at bo i rolige og grønne omgivelser, samtidig med at man bliver en del af et aktivt lokalsamfund og har nem adgang til både indkøb, offentlig transport og større byer.
Alt i alt en særdeles hyggelig og rummelig villa med en fleksibel indretning, fantastiske udendørsfaciliteter, gode garageforhold og en attraktiv pris.
En ejendom med rigtig mange kvaliteter, som absolut fortjener et nærmere kig!

9900 Frederikshavn
Villa
9900 Frederikshavn
Villa
9900 Frederikshavn
Villa
9750 Østervrå
Villa
9900 Frederikshavn
Villa
9900 Frederikshavn
Villa
9900 Frederikshavn
Villa
9900 Frederikshavn
Villa
9900 Frederikshavn
Villa
9900 Frederikshavn
Villa
9900 Frederikshavn
Villa
9900 Frederikshavn
Villa
Når du bestiller salgsmateriale, godkender du at vi gemmer de indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen. Du kan se vores persondatapolitik her!