4- værelses lejlighed tæt på centrum.
God rummelig lejlighed på 98 m2 beliggende på 1. sal i ejendom med 6 lejemål tæt på Gymnasium, Føtex, midtbyen mv.
Lejligheden er indrettet med entré/fordelingsgang, badeværelse med skabsarrangement og bruseniche, køkken med komfur, emhætte og køle/fryseskab, lille værelse med skydeskabe, stort soveværelse med udgang til lille østvendt altan, 2 gode stuer.
Der er ludbehandlede fyrtræsgulve i alle rum med undtagelse af badeværelse og køkken.
Lejligheden fremstår nymalet og med ny-behandlede gulve ved overtagelsen.
Der er vaskekælder med egen vaskemaskine tilkoblet lejlighedens el og vandmåler, endvidere er der 2 stk. kælderrum til lejligheden.
Ingen husdyr tilladt - Ingen rygning tilladt
Udover huslejen betales a/c kr. 800,- til varme samt a/c kr. 300,- til vand - El betales direkte til Frederikshavn Forsyning.
For yderligere oplysninger eller fremvisning kontakt os mandag - fredag mellem kl. 9:00 - 16:00 på tlf. 9843 4300