Investeringsejendom - udlejet til INTERSPORT
Attraktivt beliggende i den sydlige del af gågaden i Frederikshavn udbydes nu denne flotte og regulære erhvervsejerlejlighed til salg. Ejerlejligheden er en del af randbebyggelsen i Frederikshavn Midtpunkt som blev opført i 2002 og som dels består af boliglejligheder og dels af erhvervsejerlejligheder.
Ejerlejligheden ligger med stor synlighed lige ud til Fisketorvet hvor der ofte arrangeres fx loppemarked, livemusik osv.
Erhvervsejerlejligheden, som er udlejet til INTERSPORT med en uopsigelighed for Lejer til den 1. august 2027, er på ialt ca. 454 m² og der er gode parkeringspladser bl.a. i gårdarealet bag bebyggelsen ligesom der er vareindlevering bag lejemålet via en forsyningsgang.
Naboer til ejerlejligheden er henholdsvis en Matas, Tøjeksperten, Jack & Jones og lige overfor ligger Frederikshavn Svane Apotek.
Erhvervsejerlejligheden, som har 3 gode butiksudstillingsvinduer og indeholder: Stort regulært butikslokale med ca. 6 meter til loftet i den forreste del af butikken - Toilet - Baglokale - Kontor - Kantine - Gang og lager.
Lidt om Frederikshavn
Frederikshavn er den lille storby med de mange oplevelser - året rundt!
Byen med Palmestrand, byliv og shopping. Byen med oplevelses tilbud for en hver smag.
Byen hvor Tordenskiold og andet godtfolk anno 1717 mødes.
Byen med de store events, de mange koncerter, de mange forskellige overnatnings tilbud og de attraktive restauranter.
I Frederikshavn tilbydes du shopping i et internationalt miljø, mulighed for overnatning, et aktivt udeliv i den skønne natur, der spænder fra attraktive strande mod nord til skovens dybe stille ro ved Bangsbo i syd.
Byen tiltrækker med Arena Nord og Det Musiske Hus hvert år store uden- og indenlandske artister, ligesom lokale bands og skuespillere udfolder sig på de mange scener.
Gastronomien i Frederikshavn er et kapitel for sig. Du har mulighed for at nyde gastronomi i høj klasse på flere af byens innovative og traditionsrige restauranter, hvor de lokale råvarer forkæles til glæde for gæsterne.
2 km gågade ... det er ikke en drøm, men virkeligheden i Frederikshavn.
Butikkerne bugner af gode tilbud. Bliv fristet i special butikkerne eller find lækkert nyt i de mange liv stils butikker.