Frederikshavn - Centralt beliggende byhus!
Vil du/I gerne bo super centralt og dermed i gå og cykelafstand til bl.a. centrum, svømmehallen, gågaden, bibliotek osv. bør du/I kigge nærmere på Emilievej 7.
Her får du et byhus (del af dobbelthus) som i 1903 er opført med et boligareal på 100 m² og med en tilhørende grund på 426 m² som i dagligdagen ikke kræver meget vedligeholdelse. Herudover får du/I fornøjelsen af egen garage på ca. 20 m² samt et godt muret udhus med bl.a. værksted og plads til fx vaskemaskine.
Byhuset indeholder: Entre med trappe til 1. sal - Dejligt køkken med god spiseplads, udgang til det hyggelige gårdmiljø samt dobbelt fransk dør til opholdsstue - Kombineret opholds- og spisestue - Entre
1. sal indeholder: Badeværelse med klinkegulv, bruseniche og tagvindue - Soveværelse med indbygget skabe og kvist - Stort værelse med dejligt lysindfald fra de 2 tagvinduer og fra terrassedørspartiet (ingen terrasse) - Fordelingsgang.
Taget er tidligere blevet malet, hulmuren isoleret og byhuset opvarmes med fjernvarme.