Sneppevej Rækkehus med sydvendt terrasse i det sydlige Frederikshavn
Velkommen til Sneppevej her udbydes et velplaceret rækkehus i den sydlige del af Frederikshavn, ikke langt fra skole, indkøb m.v.
Boligen er en del af et mindre rækkehusmiljø og egner sig perfekt til dig, der ønsker en overskuelig bolig med mulighed for at sætte dit eget præg.
Rækkehuset har et samlet boligareal på 108 m² og er opført på en grund på 128 m². Haven vender mod syd og byder på et udeareal med træterrasse og flisebelægning ideelt til afslapning og udendørs ophold i sommerhalvåret.
Indvendigt byder boligen i stueplan på entré, et praktisk bryggers med klinkegulv og bord med vask, et gæstetoilet, samt et køkken i åben forbindelse med opholdsstuen. I opholdsstuen er der installeret luft-til-luft varmepumpe og der er udgang til den sydvendte terrasse. Trappen i stuen fører op til førstesalen, hvor alle opholdsrum er indrettet med hyggelige skrålofter.
På førstesalen findes et soveværelse med faste skabe og udgang til en overdækket altan. Derudover rummer etagen to værelser, et badeværelse med klinkegulv og bruseniche samt et repos.
Til boligen hører brugsret til en carport, som er placeret på matr.nr. 341c et fællesareal der ejes i fællesskab af de fem rækkehuse i bebyggelsen.
Ejendommen sælges som dødsbo og fremstår i oprindelig stand. Boligen har tidligere været beboet af en ryger og har ikke været moderniseret siden opførelsen, hvorfor der skal påregnes renovering og opgradering for at bringe hjemmet op til nutidens boligstandard.
En ideel mulighed for køberen, som ønsker en bolig med potentiale.
Kontakt os på telefon 98 43 43 00 og aftal en fremvisning.