Nyhed

Velindrettet familievilla beliggende for enden af det attraktive Sønderjyllandskvarter

På Sønderjyllands Alle 41 udbydes denne skønne og veldisponerede etplansvilla med en attraktiv placering for enden af Sønderjyllands Alle i det populære Sønderjyllandskvarter. Her bor familien tæt på blandt andet Nordstjerneskolen, Frederikshavn Privatskole, tennis- og padelbaner, Hørkær Mose samt dagligvarebutikker og øvrige hverdagstilbud.

Villaen er opført i 1972 og rummer 154 m² bolig med en god og familievenlig indretning. Huset er gennem årene løbende vedligeholdt og forbedret, blandt andet med udskiftning af vinduer og døre, efterisolering af loftet samt fornyelse af køkken og bryggers.

Boligen opvarmes med fjernvarme og har energimærke C. 

Indenfor bydes man velkommen i en rummelig entré, som ligger centralt i huset og binder boligens forskellige afdelinger godt sammen.
Det velindrettede HTH-køkken fra 2009 har god skabs- og bordplads på begge sider samt en hyggelig spiseplads ved vinduet. Herfra er der forbindelse til både stuen og det praktiske bryggers, der ligeledes er med HTH-inventar fra 2009, vaskefaciliteter og egen indgang.
Boligens naturlige samlingspunkt er den store vinkelstue, hvor der er rigtig god plads til både spisebord og sofaarrangement. Et stort sydvendt vinduesparti på tværs af en stor del af stuen giver et flot lysindfald og udsyn til haven, mens der fra den vestlige del af stuen er direkte udgang til terrassen. Kombinationen af de store vinduespartier og kontakten til udearealerne giver opholdsrummet en lys og behagelig atmosfære.
Værelsesafdelingen rummer to gode værelser med indbyggede skabe samt soveværelse ligeledes med indbyggede skabe. Fra soveværelset er der direkte udgang til terrassen og haven.
Badeværelset, som er renoveret i 2019, er indrettet med gulvvarme, dobbelt håndvask med inventar fra Tvis, toilet og bruseniche. Hertil kommer et separat gæstetoilet samt en sauna som benyttes til opbevaring.

Den velanlagte have er i 2005 anlagt med bistand fra havearkitekt Dennis Worum og fremstår med varieret beplantning og flere hyggelige opholdsmiljøer. Omkring huset findes flere terrasser, så der er gode muligheder for at finde sol og læ på forskellige tidspunkter af dagen. Mod vest er der terrasse i direkte forbindelse med stuen, og en af terrasserne er desuden forsynet med markise. Hertil kommer en hyggelig gårdhave.

Til ejendommen hører en muret garage med port samt et udhus, og den brede flisebelagte indkørsel giver gode parkeringsforhold.

Huset har tagpap fra 2001 lagt oven på den oprindelige skifereternit og loftet er efterisoleret. Energimærket beskriver loftsrummet som isoleret med 300 mm mineraluld og vinduerne og døre med tolags energiruder skiftet i årene 2003 og 2009.

Alt i alt en velholdt og løbende forbedret familievilla med en rigtig god planløsning, lyse opholdsrum, tre værelser, gode udearealer og en attraktiv beliggenhed i Sønderjyllandskvarteret.

Facebook

Sønderjyllands Alle 41

9900
Frederikshavn
Sagsnr. 080926-1
  • Kontantpris
    1.850.000 kr.
  • Boligareal m²
    154
  • Garage areal m²
    28
  • Bebygget areal m²
    154
  • Grundareal m²
    891
  • Etager
    1
  • Antal værelser
    3
  • Antal stuer
    1
  • Byggeår
    1972
  • Energiklasse
    C

Økonomi

  • Brutto ex. ejerudgifter
    10.830 kr.
  • Netto ex. ejerudgifter
    8.634 kr.
  • Udbetaling
    95.000 kr.
  • Ejerudgifter pr. mdr
    1.813 kr.
Visninger
317

Vis salgsopstilling

Når du bestiller salgsmateriale, godkender du at vi gemmer de indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen. Du kan se vores persondatapolitik her!

Der kan gå op til 5 min før du modtager salgsopstillingen.

Book en fremvisning

Sønderjyllands Alle 41
Når du bestiller en fremvisning, godkender du, at vi gemmer ovenstående indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail.​ Du kan se vores persondatapolitik her!