Nyhed

Billig boligafgift, egen have og en overskuelig andelsbolig i Elling

På Præstehaven 45 i Elling udbydes denne velindrettede andelsbolig på 87 m² med en attraktiv boligafgift på kun 2.912 kr. pr. måned og et andelsbevis til 225.000 kr. 

Boligen er en del af A/B Præstehaven, som består af blot otte andelsboliger. Foreningen blev stiftet i 1990, og ejendommene er opført i 1991. Hver andelshaver har brugsret til carport og udhus.

Boligen fremstår pæn og regulær og har en god planløsning, hvor pladsen er udnyttet fornuftigt. Fra entréen er der adgang videre til boligens opholdsrum, og indretningen byder på to gode værelser, badeværelse med bruseniche samt et praktisk bryggers med plads til vaskemaskine.

Køkkenet er indrettet med fornuftig skabs- og bordplads samt spiseplads. Herfra er der en fin sammenhæng til den rummelige stue, som har store vinduespartier og et dejligt lysindfald. Fra stuen er der direkte udgang til terrassen og den tilhørende have, som giver boligen en ekstra kvalitet. Haven er overskuelig og hyggelig med græsplæne, beplantning og gode muligheder for at indrette en privat udeplads. Hertil kommer eget skur til opbevaring.

Boligen opvarmes med fjernvarme, og den lave månedlige boligafgift er med til at gøre boligen økonomisk interessant. Foreningen har en relativt begrænset realkreditgæld på 1.030.000 kr., hvortil kommer bankgæld. Realkreditlånet er et F1-lån med afdragsfrihed frem til udgangen af 2029.

Præstehaven ligger godt placeret i Elling med kort afstand til hverdagens fornødenheder. Elling byder på gode lokale faciliteter, herunder dagligvarebutikken 365discount, idræts- og aktivitetshallen Bannerlundshallen, vuggestue og børnehave, dagplejere, en stor XL-BYG-forretning samt et hyggeligt butikstorv med blandt andet slagter og blomsterhandler.

Her får du kort sagt en overskuelig andelsbolig med to værelser, en stor og lys stue, egen terrasse og have – kombineret med en meget lav boligafgift og en beliggenhed tæt på både byens faciliteter og naturen.

Facebook

Præstehaven 45 Elling

, Elling

9900
Frederikshavn
Sagsnr. 220626-1
  • Kontantpris
    225.000 kr.
  • Boligareal m²
    86
  • Udhus m²
    6
  • Carport areal m²
    14
  • Etager
    1
  • Antal værelser
    2
  • Antal stuer
    1
  • Byggeår
    1991
  • Energiklasse
    B

Faciliteter

Egen have/grund:

Økonomi

  • Boligydelse pr. md.
    2.912 kr.
Visninger
57

Lignende boliger

Hent dokumenter

Vis salgsopstilling

Når du bestiller salgsmateriale, godkender du at vi gemmer de indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen. Du kan se vores persondatapolitik her!

Der kan gå op til 5 min før du modtager salgsopstillingen.

Book en fremvisning

Præstehaven 45 Elling
Når du bestiller en fremvisning, godkender du, at vi gemmer ovenstående indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail.​ Du kan se vores persondatapolitik her!