Kalmar sommerhus beliggende på en skøn grund 5 min. fra stranden
Beliggende på en 2.500 m² stor dejlig grund og ikke langt fra Brattens badestrand med klitter og fint hvidt strandsand finder I dette Kalmar sommerhus som er opført i 1973 og sidenhen tilbygget i 2006 med 2 store værelser.
Boligarealet er på 80 m² og der er desuden en fin carportbygning fra 1982 på 37 m², hvoraf et udhus med støbt gulv udgør 10 m².
Sommerhuset indeholder: Køkken i åben forbindelse med spiseplads og opholdsstue. Fra det store vinduesparti med dobbelt døre er der udgang til en stor flisebelagt sydvestvendt terrasse - Fordelingsgang med trægulv - Værelse med trægulv - Depotrum - Værelse med trægulv - Badeværelse med bruseniche og el styret skråvindue - Værelse med trægulv. Tilbygning fra 2006 med 2 store værelser med trægulv og terrassedør i begge værelser.
Bratten Strand tæller omkring 600 sommerhuse og byder på klitter og fint hvidt strandsand, og har igennem de sidste mange år har fået tildelt det Blå Flag. Ved købmanden er der en stor legeplads og kan du forsyne dig med dagligvarer, morgenbrød, m.v.. I sommeren 2016 har Brattens Venner fået etableret en badebro, som strækker sig ca. 80 meter ud i vandet. Skal der foretages større indkøb kan såvel Dagli´ Brugsen i Strandby, som Coop 365 i Elling nås i bil på under 5 minutter.
Sælger har ikke haft udlejet sommerhuset, så der overtages ingen udlejningsforpligtigelser og I kan således fuldt ud disponere over sommerhuset fra overtagelsesdagen.