Charmerende enderækkehus på hele 223 m2 i midtbyen.
Vi er taget en tur til det attraktive Ørnevejskvarter, hvor denne flotte ejendom fra 1929 med i alt 3 rækkehuse er beliggende. Ørnevejskvarteret er beliggende centralt i Frederikshavn tæt på både bibliotek, svømmehal og bymidtens mange restauranter og hyggelige gågademiljø.
Dette charmerende enderækkehus har et boligareal på hele 223 m2, fordelt på stueplan, 1.sal og en flot udnyttet tagetage, samt en 80 m2 lavloftet kælder som pt. benyttes til vinkælder, vaskerum, værksted og til opbevaring. Der er adgang til rækkehusets kælder fra både gadeplan og fra boligens entre.
Rækkehuset er beliggende på en 462 m2 stor grund med nord/vest vendt have og terrasser, og indeholder: Stor entre med trappe til 1.sal og til kælderen - Flot lyst HTH køkken med udgang til hævet træterrasse - Stor spisestue - Lille gæstetoiolet - Opholdsstue med brændeovn og læsestue, også med udgang til træterrassen. Læsestuen kan nemt laves til ekstra værelse, hvis køber har behov for dette.
1.salen indeholder: Lille gang - Badeværelse med bruseniche - Stort værelse/kontor - Soveværelse med udgang til tagterrasse - Gennemgangsværelse med trappe til tagetagen. Værelset har tidligere været 2 værelser, og nemt deles op igen så man får et ekstra værelse.
Tagetagen, som er på hele 47 m2, benyttes pt. som opholds- og gæsterum. I de skrå vægge er der isat ovenlysvinduer som giver rummet en rigtig god belysning. Der er desuden loft til kip i tagetagen, og de fritlagte bjælker giver rummet en helt speciel atmosfære som helt sikkert skal opleves.
Alt i alt et charmerende enderækkehus, med en rigtig god central beliggenhed, og med masser af plads på de mange kvadratmeter.
Ring på 98434300 for fremvisning af dette charmerende rækkehus.