Bratten - rigtigt hyggeligt sommerhus
Beliggende på en 2.502 m² stor grund forenden af en blind stikvej på Bugten finder I dette dejlige sommerhus som er med et veludnyttet boligareal på 77 m².
Sommerhuset indeholder: Opholdsstue med trægulv, brændeovn, luft-til-luft varmepumpe, loft til kip, åben forbindelse til spiseplads og udgang til den store træterrasse - Nydeligt køkken med hvide køkkenfronter - Soveværelse med trægulv og loft til kip - 2 værelse med trægulv - Entre -
Sommerhuset er beliggende med ca. 300 meter til den børnevenlige badestrand, som er kendt for det fine hvide strandsand og klitterne, hvor man altid kan finde en god solkrog. Foruden på ingen tid at kunne hoppe i bølgen blå eller solbade på stranden, har I også mulighed for dejlige gåture langs stranden, fx en gåtur til den hyggelige lystbådehavn i Strandby. Vil I en tur til Skagen og spise en god frokost eller en tur til Frederikshavns nye flotte gågade og de mange specialbutikker, kan I med fordel tage toget fra Rimmen Station som ligger kun ca. 2 km. fra sommerhuset.