Fantastisk udsigtsvilla
Beliggende ca. 80 meter over havets overflade og med en vidunderlig udsigt til havet og byen finder I denne moderniseret udsigtsvilla.
Villaen er beliggende i naturskønne og særdeles rolige omgivelser og på en 1.235 m² stor grund med bl.a. nogle skønne terrassearealer.
Villaen er opført i 1969 og er efter tilbygning i 2014 med et boligareal på 246 m².
Herudover medfølger en ca. 48 m² garage med støbt gulv og elhejseport.
Villaen indeholder: Stor kombineret entre og bryggers - Lækkert køkken/alrum med vidunderlig udsigt - Opholdsstue med udsigt - Stort værelse/multirum med skabe - Vinrum - Lækkert badeværelse med bruseniche - Soveværelse med udgang til terrasse og direkte adgang til walk-in-closet.
Separat afdeling som indeholder: 3 værelser - Badeværelse med bruseniche - Fordelingsgang.
Villaen opvarmes med fjernvarme som netop er blevet indlagt.