Villa med et boligareal på 200 m², dobbelt garage og en 1.478 m² grund
Beliggende på en dejlig stor grund på 1.478 m² i Strandby og tæt på skole finder I denne charmerende villa som er med rødt tegl tag, hvide Dannebrogsvinduer, muret gesims, vandskuret facade og sortmalet sokkel.
Villaen er med et boligareal på 200 m² og herudover får I en stor garage på 36 m² med tegltag, støbt gulv og 2 elstyret vognporte samt et udhus på 20 m² med tegltag og indbygget brændeskur. I villaens bebygget areal på 172 m² udgør ca. 26 m² et indbygget udhus som pt. benyttes som gildesal (ikke boligareal).
Villaen ligger skønt tilbagetrukket på grunden og væk fra Skolevej og uanset hvornår på dagen kan du altid finde en god solkrog på en af villaens 3 terrasser.
Villaen indeholder: Bryggers med klinkegulv, plads til vaskemaskine og tørretumbler samt bord med vask - Badeværelse med klinkegulv med gulvvarme, bruseniche samt elstyret tagvindue. Fra badeværelse er der direkte indgang til sauna - Gildesal med diagonalt lagt klinkegulv med gulvvarme, brændeovn samt udgang til skøn træterrasse (gildesalen er ikke godkendt som boligareal) - Kontor med trappe som føre op til alrum - Køkken/alrum med klinkegulv med gulvvarme og udgang til træterrasse - Opholdsstue med trægulv og brændeovn - Soveværelse med skabe med skydelåger.
1. sal indeholder: Badeværelse med el-gulvvarme, bruseniche samt væghængt toilet - 3 børneværelser.
Strandby er en lille hyggelig by ca. 6 km nordvest for Frederikshavn. Byen har ca. 2.300 indbyggere og tilbyder skole op til 9. klasse, idrætsforening, aktiv havnemiljø, foreningsliv samt en god stor lokal Dagli´Brugsen.
Har du brug for offentlig transportmiddel til fx. Frederikshavn eller Skagen ligger Strandby Station kun få hundrede meter fra villaen.
Villaen opvarmes med FJERNVARME