Sommerhuset udbydes til salg i budrunde - mindstepris kr. 450.000,-
Drømmer I om både at bygge jeres eget sommerhus og samtidig få den perfekte beliggenhed.......ja så har I hermed muligheden for at købe Hedestien 51 som er beliggende mellem Frederikshavn og Sæby. I får den mest vidunderlige og uspoleret PANORAMAUDSIGT udover vandet, kig til strandeng-, mose- og hedeområder og så kan I fra første parket nyde de flotte solopgange.
Den skønne badestrand med fint strandsand kan fra sommerhuset nås på få minutter og skal I en tur enten til Frederikshavn eller Sæby kan I fint klare dette på cyklen idet der er en god asfalteret cykelsti i begge retninger..........ellers indbyder det naturskønne område selvfølgelig til skønne gåture.
Sommerhuset er beliggende i område hvor lokalplan FRE.S.15.05.02 er gældende og heri fremgår det bl.a. at der, jf pkt. 8.3, på hvert byggefelt kun må opføres et enkelt sommerhus med tilhørende garage, udhus og overdækkede terrasse. Den samlede bebyggelse må ikke overstige 100 m² inkl. eventuelt overdækkede arealer.
Ved køb af sommerhuset indtræder I som medlem i grundejerforeningen I/S Hedehusene som ejer grundarealet hvorpå sommerhusene er beliggende. Der betales p.t. IKKE grundleje men kun årligt kr. 1.800,- i medlemskontingent til Sommerhusforeningen Hedehusene. Kontingentet dækker bl.a. udgifter til ejendomsskatter, vedligeholdelse af vej m.v.
Det på grunden værende sommerhus er opført i 1950 og fremstår i en så dårlig forfatning at det er klart til nedrivning.
Sommerhuset udbydes til salg i budrunde med en mindste kontantpris på kr. 450.000,-.
Der er fastsat en budfrist til 8. januar 2019 kl. 14.00.
Sælger kan vælge at forkaste alle indkommende bud.
Alt udbudsmateriale kan rekvireres hos Ejendomsmæglerfirmaet Calundan.