Skøn villa/feriebolig beliggende mellem Skagen og Frederikshavn
Ca. 15 km. nord for Frederikshavn finder vi den lille by Jerup, hvor vi er tæt på både strand og åbne marker. Jerup er en hyggelig by at bo i, og med sine mange børnefamilier, er der både godt naboskab og børn at lege med. Samtidig er det ugentlige bankospil, og andre aktiviteter i forsamlingshuset også med til at skabe et godt fællesskab i byen. Området er ideelt til naturelskeren, da der er rig mulighed for en god travetur i de naturskønne omgivelser omkring byen.
Villaen er på 178 m², og har gennemgået en større renovering i 2006/2007, med bl.a. nyt køkken og de fleste af vinduerne blev skiftet, endvidere blev hele overetagen indrettet til bolig.
Velkommen indenfor i denne skønne villa, som indeholder i stueetagen: Bryggers med god plads, disponibelt rum - hvor vaskemaskinen bl.a. står, toilet, soveværelse med skabe, badeværelse med bruseniche og klinkegulv med gulvvarme, stor vinkelstue, lyst køkken med adgang til viktualierum og nedgang til lille krybekælder.
1. salen, som opvarmes med elradiatorer, indeholder: Stor repos og 3 gode værelser.
Til villaen finder I endvidere 24 m² stort muret udhus og en hyggelig gårdhave, hvor der er rig mulighed for at nyde sommerens solrige dage.
Her får I meget hus for pengene - Bestemt et besøg værd!