Renoveret villa i naturskønne omgivelser
Vi er taget en tur 12 km nord for Frederikshavn, hvor denne hyggelige bolig med mulighed for dyrehold er beliggende i naturskønne omgivelser. Ejendommen er beliggende så der er adgang fra både Rendborgvej og Råsigvej.
Boligen er beliggende med hele 7,3 HA grund omkring sig, som er anlagt hvor I har adgang til egne søer, skov og mange hyggekroge. Til boligen finder I endvidere et stor udhus og flere små, hvor det kun er fantasien der sætter grænserne, og der er god plads til den kreative handyman.
Vi ankommer til den hyggeligste flisebelagte gårdhave hvor der er rig mulighed for at nyde sommerens solrige dage i fuldkommen fred og ro. Efterhånden som dagen går på hæld, kan hyggen flyttes over på den anden side at huset, hvor en stor sydvendt og delvis overdækket terrasse kan sætte nogle hyggelige rammer for en grillaften og et glas rødvin alt imens den ugeneret udsigt til søen og skoven kan nydes.
Villaen er i 1 plan på hele 224 m², og indeholder: Entré med plads til overtøjet - Børneafdeling med 3 gode værelser og lyst badeværelse med gulvvarme og bruseniche - Dejligt landkøkken fra Ikea i åben forbindelse til den store stue, hvor der er både brændeoven og udgang til den skønne overdækket terrasse - Forældreafdeling med walk-in-closet, dejligt soveværelse med udgang til terrasse og badeværelse med gulvvarme, bruseniche og sauna.
Hvis I drømmer om en bolig i skønne naturomgivelser, hvor der er rig mulighed for at koble af fra hverdagens stress og jag, så kunne dette være en bolig for jer.
Bestemt et besøg værd!