Villa med den ultimative havudsigt
Helt unikt beliggende i det skønne Bangsbostrand og med en helt og aldeles uspoleret panorama havudsigt, udbydes denne skønne liebhavervilla nu til salg.
Villaen er med et boligareal på 204 m² og en grund beliggende direkte til Kattegat. Fra såvel villaens mange østvendte vinduespartier som fra den store østvendte træterrasse kan du uforstyrret nyde den smukke solopgang, den vidunderlige panorama udsigt udover Kattegat, kigget ind mod Frederikshavn Havn samt Sveriges- og Læsøfærgernes daglige kurs mod havneindsejlingen.
Fra Sæbyvej drejes nedad en privat stikvej som tilhører villaen og vi ankommer til villaen af en stor flisebelagt indkørsel som videre fører ned til den dobbelte carport med isoleret hobby-/fyrrum med bl.a. varmepumpeanlæg. Grunden kræver et minimum af vedligeholdelse idet den udover indkørselsarealet kun består af terrassearealer og en nem græsplæne.
Velkommen indenfor i denne skønne grundmurede villa i 1 plan som indeholder: Rummelig entré med trægulv og god plads til at hænge overtøjet - Gæstebadeværelse med klinkegulv med gulvvarme, bruseniche og væghængt toilet - Kontor/værelse med udgang til terrasse - Hyggelig tv-stue med gulvvarme(el), trægulv og åben forbindelse til opholdsstue - Opholdsstue med klinkegulv med gulvvarme, brændeovn samt udgang til østvendt terrasse - Dejligt lyst køkkenalrum med trægulv, brændeovn, god spiseplads og udgang til østvendt terrasse - Stort bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler - Stort soveværelse med skydedørsskabe, trægulv og udgang til østvendt terrasse - Stort lyst badeværelse med klinkegulv med gulvvarme, væghængt toilet, badekar og bruseniche - 2 gode børneværelser med trægulv. Fra det ene børneværelse har du havudsigten og udgang til østvendt terrasse - Fordelingsgang med klinkegulv med gulvvarme.
Villaen er med forskudt tagkonstruktion og indvendigt giver de skrå lofter en helt særlig og god rumfølelse.
Der er kun cirka ca. 2 minutter fra ejendommen til motorvejen og videre herfra tager det kun cirka 35 minutter at køre til Aalborg. Endvidere indenfor kort afstand finder du bl.a. Søsportshavnen, Bangsbo Skov, Bangsbostrandskole, Isstadion samt en Nettobutik.