To- familiehus med tilhørende garagebygning og mulighed for lejeindtægt
Nu udbydes dette to-familiehus med en tilhørende muret garagebygning på 31 m2 til salg. Boligarealet udgør ialt jf. BBR 187 m2 og er fordelt på 86 m2 i stueplan, 30 m2 på 1. sal og en fuld kælder på 86 m2, hvoraf 70 m2 er godkendt som boligareal.
Huset er beliggende på Vinthersvej ganske tæt på Sæbybanestien som fører børnene direkte til Bangsbostrand Skole. Udover en nem og sikker adgang til skole ligger huset også i tæt afstand til diverse indkøbsmuligheder, Bangsbo Skov og fritidsaktiviteter.
Grundarealet er på 508 m2 og er anlagt med en lukket have med drivhus, overdækket terrasse og redskabsrum.
Huset indeholder: Fordelingsgang - Nydeligt køkken - Kombineret opholds- og spisestue med udgang til en dejlig terrasse hvorfra der er videre nedgang til haven - Badeværelse med klinkegulv og bruseniche - Soveværelse.
1. sal indeholder: Gennemgangsværelse med trægulv. Kan fint anvendes til fx kontor eller værelse - Soveværelse med trægulv
Kælderen indeholder: Køkken - Gennemgangsværelse - Soveværelse - Toiletrum med klinkegulv - Badeværelse med klinkegulv samt bruseniche.
Her kan du udleje en af etagerne og dermed sidde billigt i husleje.