Indflytningsklar villa centralt beliggende
Skøn villa beliggende centralt i Frederikshavn tæt på byens hyggelige atmosfære og gode shoppingmuligheder, endvidere findes både skole, fritidsinteresser og søsportshavnen indenfor kort afstand.
Til villaen finder I en dejlig lukket have, hvor der er rig mulighed for at spille en god fodboldkamp og nyde sommerens solrige dage i god selskab.
Velkommen indenfor i denne skønne bolig, som indeholder: Mindre entré, stor vinkelstue med god plads til både spiseafdeling og sofaområde, lyst badeværelse med bruseniche og gulvvarme, dejligt køkken med spiseplads, disponibelt rum (walk-in-closet), lyst bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
1. salen indeholder: Repos, toilet og 3 gode værelser.
Villaen har igennem de sidste 10 år gennemgået en stor renovering med bl.a. nyt tag, nye vinduer, nyt Vordingborg køkken, nyt badeværelse og luft til vand varmepumpe, endvidere er huset blevet hulmursisoleret og netpudset for 2 år siden.
Bestemt et besøg værd.