Bynær ejendom med 4,6 ha,
Beliggende i udkanten af den nordvestlige del af Frederikshavn finder du denne ejendom med et regulært jordtilliggende på 4,6 ha. beliggende umiddelbart bag ejendommen.
Sælger er hesteinteresseret og hvis du deler samme interesse er alt køreklar fra dag et
du får bl.a. en 20 x 40 udendørs ridebane med sandbund, gode staldfaciliteter med 4 store hestebokse (højt til loftet/kip) + 2 mindre, 2 løsdrifte samt en 1 km. vandrefold. Vil du på ridetur ligger Riderute i Nordvendsyssel lige udenfor døren ligesom der er gode ridemuligheder i bl.a. Elling Plantage og Knivholt Skov
Er det ikke heste du brænder for, kan du holde andre dyrehold eller blot sætte dig på terrassen og nyde naturen og høsten fra de ca. 20 frugttræer og køkkenhaven.
Udover et registreret boligareal på 118 m² (værelse på 1. sal mangler færdiggørelse) medfølger der bl.a. stald- og ladebygning, garagebygning (specielt den ene ydermur trænger til genopbygning).
Ejendommen indeholder: Entre - Dejligt køkken fra Kvik og med god bordplads - Opholdsstue med fritlagte bjælker og udgang til den flisebelagte terrasse via dobbelt terrassedør. Såvel indvendigt fra stuen som fra terrassen er der et skønt view til naturen - Soveværelse - Badeværelse med kar samt klinkegulv med gulvvarme - Vaskerum med plads til vaskemaskine.
Herudover er der en 1. sal som består af 1 råt værelsesrum samt repos.
Afstande: Frederikshavn Friskole 2.5 km, Nordstjerne Skolen 4 km, Netto 3.2 km, Meny (dagligvarer) 3.5 km, Børnehuset Golfparken 4 km, Landbørnehaven Knivholt 4 km.